Din måde at kommunikere på er via bias og tillært sprogkultur

Din måde at kommunikere på er via bias og tillært sprogkultur

Din måde at kommunikere på har du lært igennem din opvækst, og vores opvækst er forskellig fra person til person. Vores opvækst danner grundlag for vores måde at se verden på, og vores måde at se verden på reflekteres i vores sprog.

Du har mødt grove mennesker og du har mødt flinke mennesker igennem livet – den måde du definerer dem på er oftest via deres kommunikation – verbalt som non-verbalt. Men både de grove og de flinke kan også være det modsatte – hvis de vil.

Vi har mulighed for at være med til at vælge hvordan vores samtalepartner skal opfatte det vi siger. Vores ordvalg, eller mangel på samme, når vi kommunikerer er nemlig med til at præge vores samtalepartners forståelse.

Sproget refererer til noget som vi tænker, føler, fornemmer, ser og hører, og vi kan vælge hvilke ord og hvilken tiltalemåde vi vil bruge når vi taler.

Selvom vi alle taler samme sprog, anvender vi forskellige ord og toneleje til at fortælle samme ting. Afhængig af vores lyst til at fortælle noget som en sensation, en tragedie, en ordinær information osv. bruger vi eks. forskellige ord for samme fortælling.

”Bilerne smadrede ind i hinanden”, ”bilerne stødte ind i hinanden” og ”bilerne ramte hinanden” betyder i princippet det samme, men den første indikerer at de kørte frontalt ind i hinanden i høj fart, den anden ligeledes at de kørte frontalt ind i hinanden men ikke nødvendigvis med høj fart og den sidste indikerer ikke hvor de kørte ind i hinanden ligesom der ikke siges noget om hastighed.

Vi anvender ligeledes også ofte indirekte tale som eks. i sætningen ”ved du hvad klokken er?” hvor der implicit ligger at den der spørger gerne vil have at vide hvad klokken er.

Men det er ikke kun ord der giver forståelser, det er også talemåder vi anvender når vi kommunikerer.

Når vi anvender sarkasme og ironi siger vi i princippet det modsatte af hvad vi mener.

I prankning og drillerier siger/gør vi noget for at fange modtageren i en situation som bliver pinlig for vedkommende. Vi taler dermed også indirekte til vedkommende.

I nedladenhed ligger ligeledes en hel del implicitte forståelser.

I den empatiske tale anvender vi spørgsmål og rummelighed som kommunikationsmåde.

I sensationelle udsagn vælger vi kraftige ord og højt tonefald ligesom vi også ofte anvender vores kropssprog meget markant, eks. opspilede øjne og hævede øjenbryn.

I triste udsagn er tonefaldet ofte det mest markante hvor vi ligger tonen lavt ofte med en udåndende tale med flere pauser. Ordvalget er valgt uden positivt ladede ord.

I vrede taler vi højt og ofte med flere grove ord og bandeord, og vores kropssprog er meget markant grænsesættende eller udfarende.

Når vi taler autentisk hænger vores talesprog automatisk altid sammen med kropssprog og tone. Vi taler nemlig direkte ud fra tanker og følelser, vi taler derfor uden omsvøb og taler beskrivende.

I al kommunikation har vi derfor mulighed for, at påvirke andres forståelser og opfattelser af os, via talemåder, ord- og tonevalg, og vi anvender det altid. Det meste af tiden er vi ikke opmærksomme på at vi gør det, det er nemlig en ren vane hvordan vi kommunikerer.

Der er to årsager til at vi anvender forskellige talemåder, ord og tonefald i vores kommunikation.

Den ene er den sprogkultur vi har lært i den kultur vi lever i. Sprogkulturen lærer vi igennem vores opvækst, og vi bruger den ofte ubevidst i forskellige situationer. Sprogkulturen er forskellig fra familie til familie. Opvokser vi i en familie hvor empatien eks. er i højsæde når vi kommunikerer,  bliver det vores måde at opfatte, forstå og kommunikere på resten af livet. Opvokser vi i en familie hvor der benyttes meget prankning, bliver det vores måde at kommunikere på som voksne, opvokser vi i en familie hvor man ikke taler om følelser, taler vi ikke om følelser som voksne etc.

Den anden er de bias vi har fået i vores opvækst igennem vores forståelser af verden. Bias er vores forudindtagelser – forudindtagelserne baseres på vores forståelser af oplevelser vi har haft, og får igennem livet. Alle mennesker har bias når de kommunikerer, uanset hvor objektive de prøver være, primært fordi bias ikke foretages bevidst. Hvis vi skal tage en beslutning uden bias kræver det at vi er bevidste om vores almene adfærd og tænkning. Men den adfærd og den tænkning vi foretager i dagligdagen foretages ubevidst ud fra vaner, vi har tillagt os igennem livet, og det gør det meget svært at undgå bias.

Vanerne tilvælges ubevidst, og det gør de, fordi vi skal kunne rumme at lære nye ting igennem hele livet, og for at få plads til at opfatte og lære nyt, er vi nødt til at gøre rigtig mange ting vanemæssigt.

Det foregår derfor helt vanemæssigt hvilke ord og hvilken tone vi anvender når vi er i forskellige situationer.

Sprogkulturen og bias hænger sammen – vi får negative, sensationelle, positive bias etc. afhængigt af vores families kultur – både sproglig og adfærdsmæssigt.

Men det er muligt at ændre vores måde at kommunikere på. Og ændringen er slet ikke så indviklet. Det handler i virkeligheden om at være opmærksom på egen sprogkultur:

Ved jeg hvilken sprogkultur der var i højsæde da jeg var barn?

Kommunikerer jeg nedladende? Sarkastisk? Ironisk? Sensationelt? Trist? empatisk? Gladt? Via humor? Via prank? Negativt? Positivt?

Hvilken af kategorierne din kommunikation ligger i kan du se på måden du tænker og dermed anvendelsen af ord. Anvender jeg ofte negative ord? sensationelle ord? positivt ladede ord? Hvordan er min tone når jeg taler? Tonen kan du måle i de ansigtsudtryk du laver når du taler – hvordan lægger jeg mine ansigtsfolder? Er de glade eller vrede?

Og når man er opmærksom kommer ændringen ofte af sig selv. Opmærksomheden er nemlig en automatisk tricker der sætter vores ændring i gang. Er du opmærksom på noget, du ikke kan lide hos dig selv, så ændrer du det rigtig ofte til noget du bedre kan lide hver gang du bliver opmærksom på at du siger det.

Hver gang vi er opmærksomme på noget, sætter det nemlig tanker i gang omkring det, og det gør os i stand til ændringer.