Som kvinder skal vi passe på med at gå for langt i ligestillingsprocessen
Jeg er altså lidt provokeret af debatten om croptops , for jeg synes den er et udtryk for et dybere problem som er ved at sætte sig fast – nemlig at vi på vej fra den ene yderlighed til den anden. I vores iver, glemmer vi nemlig ind i mellem, at vægtskålen skal være ligeligt fordelt når man taler ligestilling.
Med det mener jeg, at vi går fra at leve i ”en mandeverden” til at vi, i kvindernes kamp for ligestilling, kommer til at ræse ind over mændenes behov, og dermed går, ikke så sjældent, for langt i vores behov for at få oprettet denne ligestilling. Det kan ende med ”en kvindeverden” – hvor mændenes tanker og følelser bliver fejet af vejen, under påskud af at kvinden skal have lov til at være kvinde, og gøre som hun passer, mens manden bare har ”at styre sig”.
Og her kommer så diskussionen om croptops i skolen ind, for helt ærligt, hvorfor er det rimeligt at de unge drenge skal undertrykke deres seksualitet, når pigerne ingen begrænsninger får i deres?
Jeg taler ikke her om unge teenagedrenge(eller mænd) med perverse fantasier, men om helt almindelige drenge med en ordentlig opdragelse, der generelt godt ved hvad de må og ikke må, og derfor lader være.
Men det faktum at de lader være med at gøre tiltag overfor en pige, er ikke det samme som det faktum, at der ikke foregår noget i hovedet på dem, som gør at de ikke kan koncentrere sig – hormoner er grunden til deres manglende koncentration, og det kan en opdragelse altså ikke veje op for.
Og så kan man i den forbindelse samtidig spørge hvorfor der i det hele taget ikke skal tages hensyn til, at de går i en skole hvor de skal koncentrere sig i timerne? Vi skal vel give de unge de bedste vilkår for at lære, men i denne sag gør vi potentielt jobbet sværere for lærerne, som i forvejen har nok at se til.
Så uanset om teenagedrengene ønsker at koncentrere sig eller ej, så får de ikke det valg som de unge piger åbenbart skal have. Skolen skal vel være et ligestillingssted for drenge såvel som piger, så:
Hvorfor kun tage hensyn til at piger gerne vil gå i noget der højst sandsynligt, uanset drengenes opdragelse, sætter drengenes hormoner i gang, og dermed potentielt begrænser deres mulighed for at lære?
Hvorfor er det okay for piger at kunne gøre som de lyster, mens drengene skal undertrykke deres hormoner?
Hvorfor går det at tage hensyn ikke begge veje?
Vi kvinder har også et socialt ansvar, et ansvar for at tage hensyn til mænd, ligesom mænd har et socialt ansvar og skal tage hensyn til kvinder. Så har vi en bedre chance for at opnå en reel ligestilling.
Det sociale ansvar i skolen
Det sociale ansvar er i ligestillingsdebatten også virkelig vigtigt for os alle at rette blikket på i fremtiden. Og det er det fordi vi er på vej i en lidt for egocentreret retning. Denne retning lyder måske umiddelbart rigtig rar for os, men den egocentrerede vej har også sine ofre, og det største offer er at man ikke rigtig er der for andre. Det giver dårligere relationer. Men relationer er en af menneskets vigtigste aktiver. Vores livs længde er ligefrem afhængig af relationer viser ny forskning, som i virkeligheden ikke er overraskende når vi ser hvor tit vi er på sociale medier etc.
Det sociale ansvar ift. at være i skolen, og lærernes opgave med at få de unge til at lytte efter i undervisningen, gælder heller ikke kun lærerne eller skolens ledelse, det gælder også forældrenes opbakning til at få en undervisning til at glide. Der har vi også et ansvar for at lære dem socialt ansvar, og netop denne croptop diskussion er et godt eksempel.
Vi forældre har de sidste mange år konstant fået at vide at børnene er kompetente til at tage beslutninger selv, så det overlader vi til dem, men det er faktisk ret så svært for de unge at navigere alene ude i verden(det gælder også i skolen) for de støder hele tiden på ting de ikke har oplevet før, og så er det rart at have en eller to kompetente voksne, der hjælper med at navigere. Vi tager noget af presset fra de unges skuldre, ved at sætte grænser og retningslinjer.
Og når vi nu taler croptop og andre lignende ting så kunne fokus i vores diskussioner også være, at vi taler om teenagere, som er i deres mest usikre tid i deres liv, og at vi forældre derfor gør dem en god tjeneste hvis vi hjælper dem på vej med nogle retningslinjer.
Har vi eksempelvis tænkt på det manglende sociale ansvar vi vælger overfor eks. piger der af flere forskellige grunde ikke har lyst til at vise maven frem, men som langt hen ad vejen føler sig lidt tvunget, og dermed gør noget grænseskridende som ikke er sundt for dem? Dem er der flere af end vi tror og det er ikke kun et spørgsmål om vægt. Og dem som alligevel fravælger croptop er i større risiko for at blive udsat ift. mobning og udelukkelse.
Der er så meget som vi glemmer at tænke på, fordi vi er lidt for hurtige på aftrækkeren for at give vores piger den frihed, som vi kvinder har ventet så længe på. Og den frihed vi er så vilde med, kan faktisk gives for meget, og i stedet kan friheden give pigerne en masse ufrivillige valg, som i sidste ende kan vise sig at være en større byrde end en frihed, fordi vi ikke inddrager det sociale ansvar.
