"SPROGPSYKOLOGI ER STUDIET AF VORES FORSTÅELSE AF HINANDEN GENNEM SPROGET"
LIDT OM MIG
Jeg hedder Anette Scharling, er 54 år og har en datter på 27 år og to sønner på 15 år.
Jeg er uddannet cand.mag. i sprogpsykologi fra Københavns Universitet. Sprogpsykologi er studiet af vores forståelse af hinanden gennem sproget, dvs. i, mellem og bag ordene.
Jeg er endvidere uddannet oplevelsesorienteret psykoterapeut fra Psykoterapeutisk Institut, København.
Mit største interessefelt er vores forståelser, og ofte misforståelser, af det vi siger til hinanden. Jeg har to hovedinteresser indenfor forståelsesfeltet:
- Vores forståelse af hinanden er afhængig af flere faktorer som igennem vores liv har påvirket os, og det påvirker vores opfattelser, og dermed vores forståelse, af det vi hører og det vi siger.
- Vores sproglige udvikling, igennem vores opvækst, er afhængig af, hvad vi forstår, af det der siges på forskellige alderstrin.