Ovenstående underviser jeg børn i – når de voksne henter mig ind, fordi der er problemer i klassen, med at tage hensyn til hinanden. Men vi voksne glemmer desværre alt for ofte, at vi faktisk er børnenes forbilleder. Måske vi selv har glemt hvad vi har ansvar for at gøre, når vi kommunikerer?

Nedenstående er derfor til alle os forældre og ledere der ind i mellem glemmer og lige har brug for at få opfrisket det vi har lært.

Mennesker er født til at være sociale, vi er faktisk afhængige af kontakt med andre mennesker for at overleve. Vi lever i et samfund, vi arbejder, lærer, socialiserer i grupper og vi lever i familier. Social ansvarstagen er et af de vigtigste redskaber vi har, for at lykkes i vores indbyrdes kontakt.

Når vi kommunikerer, betyder det at tage socialt ansvar, overordnet set, at vi skal tage ansvar for, at få alle til at føle sig set, hørt og accepteret.

De grupper vi færdes i, er en samling af forskellige individer. Alle individer i gruppen er født og opvokset under forskellige vilkår – de har haft forskellige oplevelser, og dermed forskellige indtryk og associationer, som har givet dem forskellige perceptioner.

Vores forskellige indtryk og perceptioner udmunder i vores forståelse af verden, hvilket i praksis betyder, at vi alle har forskellige forståelser, og dermed associationer, når vi interagerer.

Det er vigtigt at være opmærksom på, når man er i interaktion med andre mennesker. Der opstår ofte misforståelser – modtageren får associationer, og dermed tankegange som udmunder i egen forståelse, som ofte er forskellig fra afsenderens tanker. Dette giver et forbigået møde, og ikke et forbundet møde.

For at give en interaktion de bedste vilkår for at lykkes, er det derfor vigtigt, at hvert enkelt individ indlemmes i samtalen, og hvert enkelt individ føler sig set og hørt.

I kommunikationen betyder det i praksis, at hvert enkelt individ er opmærksom på de andre individer – og tager hensyn til dem: deres kropssprog, deres verbale udtalelser, deres tone, deres energier og deres oplevelser – vi tager socialt ansvar.

I processen skal vi dog ikke glemme os selv og vores egne tanker og følelser. Det er derfor vigtigt at hvert enkelt individ også tager hensyn til sig selv – vi tager personligt ansvar.

Det samarbejde, vi hver især har i vores egne tanker og refleksioner, mellem det sociale og det personlige ansvar, er nemlig lige så vigtigt at være opmærksom på. Det betyder i praksis, at alle skal være med i kommunikationsprocessen – både non-verbalt som verbalt, og alle skal selv sørge for, at både dem selv, og de andre føler sig set og hørt.

I de sidste 30 år er vi blevet bedre til at tage personligt ansvar. Det har dog desværre, været på bekostning af det sociale ansvar, som vi har lagt lidt i glemmebogen. Men det ene, kan sjældent føre til en tilfredsstillende samtale eller diskussion, uden det andet. Det er derfor vigtigt, at tage begge ansvar, når vi kommunikerer med andre.

Men hvad og hvordan skal vi gøre?

Når man taler om socialt hensyn og ansvar i kommunikationsprocessen, er grundlaget for oplevelse af disse i kommunikationen: viden, sammenhængsforståelse og erkendelse af egne og andres emotionelle forhold. Et af de vigtigste redskaber ift. social ansvarstagen er derfor empati.

Empati er kort sagt, at prøve at sætte sig i andres sted, og forstå deres følelser i den givne situation.

Det er ikke altid let, specielt hvis man ikke selv har oplevet det, den anden oplever.

Men ved at anvende aktiv lytning,kan man komme langt i forståelsen, af et andet menneske.

Aktiv lytning anvender vi på følgende måder:

1. Undgå at afbryde

2. Spørg undervejs – anvend HV-spørgsmål og undgå at give egen mening

3. Hold øjenkontakt – så forstår man bedre

4. Hav altid fokus på hvad det reelt handler om(specielt børn, men også voksne, har en tendens til at komme ud på et sidespor)

5. Reflektér – giv dig tid til at reflektere – de sekunder er godt givet ud.

6. Fortæl hvad du har forstået for at finde ud af om du reelt har forstået og spørg derefter ind til om det er rigtigt forstået

7. Fortæl hvad du kan sætte dig ind i/forstå – udøv empati – men uden lange ”egenforklaringer”

Aktiv lytning er essentielt når vi anvender empati – jeg vil gerne lytte til dig og prøve at forstå dig.

God kommunikation er nemlig når alle parter føler sig set, hørt og forstået når vi taler sammen, og det er vores fælles ansvar at sørge for sker.