Når børn udvikler sig fra barn til teenager sker der rigtig mange ting for dem. Hjernen er et organ der langsomt udvikler sig igennem opvæksten. Således er kun omkring 80% af hjernen udviklet når man når teenageårene, og hjernen er faktisk ikke helt færdigudviklet før man er mellem 25-30 år.

Børn og teenagere er derfor også dårligere end voksne til at koncentrere sig, til at have fokus i længere tid, til at styre deres impulser, risikovurdere og se ting i et større perspektiv i større sammenhænge.

I teenageårene er teenagerens forståelse i kraftig udvikling, og deres hjerner er bogstavelig talt under ombygning i flere år. Derfor har visse områder i hjernen svært ved at kommunikere sammen.

Deres forståelsesmæssige udviklingsniveau betyder derfor overordnet, at de har svært ved at vurdere og forstå langsigtede konsekvenser af deres handlinger, dvs. de tænker sig basalt set ofte ikke om, men gør bare ting fordi:

• De får svært ved at planlægge eks. lektier og tid.
• De har dårligere impulskontrol hvilket kort sagt betyder at de reagerer på umiddelbare følelser og impulser, og handler derudfra.
• De får sværere ved at koncentrere sig om opgaver, og glemmer hurtigt, og får derfor brug for gentagelser.

Teenagerne skal samtidig lære at forholde sig til, og tackle nye følelser der kommer med forståelsesudvidelsen. Dette betyder at de skal lære at være empatiske på en ny måde, sætte grænser på en ny måde, og lære at forholde sig til, og styre nye følelser der dukker op.

De er derfor nødt til at forholde sig til verden mere bevidst, og oplevelser er i en tid derfor sværere at tage ind, da deres forståelser er mindre ubevidste og vanetænkende end voksnes.

Alle nye følelser er derfor også meget intense, og sammenkoblingen af nye indsigter og forståelser, samt navigeringen af disse på en ny måde, i forhold til andre, kan til tider være ret overvældende for dem. Det gør dem ekstra sårbare.

Plasticiteten i hjernen, dvs. hjernens evne til at forandre sig, er høj igennem teenageårene, og det gør teenageren mere sårbar overfor eksterne stressfaktorer. Disse faktorer er typisk udefra kommende input, som vi oplever ikke stemmer overens med vores evner eller personlighed, eks. hvis nogen nedgør os eller gør grin med os, så oplever vi det meget voldsommere og det bliver derfor ofte stressende for os.

Denne eksterne påførte stress gør os mere usikre, hvilket igen gør os mere sårbare overfor disse faktorer, som derved øges og selvforstærkes. Og dette ledsages af en følelse af ensomhed i indlæringen, dvs. teenageren føler at han/hun er den eneste der kan forstå sig selv. Og fordi alle følelser opleves så intenst, oplever de også ensomhed meget stærkere. Teenageren er altså på et meget følsomt og sårbart stadie i livet.

3 ting som er vigtige at være opmærksom på hos teenageren:

1. Hjernens belønningssystem ændres:

I begyndelsen af teenageårene bliver hjernens belønningssystem meget aktivt, og det når først et voksenniveau når man er omkring 25-30 år. Belønningssystemet er kort sagt den del af hjernen der booster så man får noget ud af det man gør, eks. andre roser én for en adfærd, eller man vinder et spil, så får man en fortjeneste i form af velvære og tilfredshed. Når situationen ændres, og ”man går videre i teksten” tilpasses hjernens oplevelser/perceptioner igen.

Men hos teenageren tilpasses hjernen ikke med det samme, da belønningssystemet ikke er optimeret, og teenageren vil derfor opleve at belønningen stadig er der. Dette betyder at teenageren stadig vil gå videre med adfærden der gav belønning et stykke tid efter, og det er ikke altid i den bedste interesse for teenageren. Et eksempel: En teenager laver sjov i klassen og de andre griner – han/hun får belønningen. Men det var forstyrrende for undervisningen, så læreren beder ham/hende om at stoppe – men vedkommende bliver ved, også selvom de andre ikke griner mere, og læreren irettesætter.

Denne manglende justering af belønningssystemet betyder ligeledes at teenageren (og den unge voksne) er mere interesseret i at opsøge muligheder for at få noget ud af situationer. De bliver derfor mere risikovillige, end de var inden de blev teenagere, og de bliver når belønningssystemet er færdigudviklet 25-30 års alderen.

De bliver mere følsomme overfor gruppepres da de gerne ”går langt” for at få noget ud af deres adfærd. Og fordi de, ikke rigtig kan se langsigtede konsekvenser af deres adfærd,  befinder de sig derfor oftere i situationer, hvor de tager impulsive irrationelle beslutninger og gør risikable ting, specielt når de befinder sig i grupper.

2. Alkohol og narkotika:

Den større plasticitet, gør teenagehjernen mere modtagelig overfor alkohol og narkotika, hvilket betyder at den synaptiske aktivitet ikke genopbygges som en voksen hjerne, men forbliver deaktiveret, sagt med andre ord teenagehjernen skades mere end voksenhjernen, når der indtages alkohol og stoffer.

3. SoMe:

Det har altid haft betydning for vores indbyrdes forhold, om vi ”var noget eller ej”, men eksponeringen af, om man er noget eller ej, er stærkt ekspanderet med de sociale medier.

Nu ved alle, som man er venner med på facebook, instagram eller twitter(nære eller perifere) etc., om man er er noget eller ej via likes og kommentarer etc., og så retter man ind efter det.

Og så sker der desværre det, at risikoen for udelukkelser/afvisninger, mobning og oplevelsen af ensomhed bliver større. Når der opleves stor ensomhed er der større risiko for angst, depression og selvmord.

Risikoen er specielt øget hos teenagere fordi SoMe er så vigtig en del af deres liv, og det er en uheldig kombination med det at være en teenager, fordi de er på så sårbart et udviklingsstadie.

Og så lige lidt om de samspilsforskelligheder der er hos de to køn, som især er udpræget i begyndelsen af teenageperioden, men som har en indflydelse resten af livet:

Kønsforskelligheder: 

De to køns forskelligheder igennem opvæksten, tydeliggøres i begyndelsen af teenagetiden, og kommer, ifølge kønsforskningen, generelt til udtryk på nedenstående måder:

I samværet organiserer piger relationer, mens drenge organiserer handlinger.

Piger lærer igennem organiseringen af relationer at identificere sig med mange flere følelser – både svage og stærke. Der er en naturlig tilgang til de forskellige følelser, og det styrker relationerne både positivt som negativt.

Pigernes indbyrdes forhold bliver ofte dybere og mere komplekse, og de foretrækker dyader i en større gruppe. Drengenes forhold forbliver de samme, og de foretrækker generelt større grupper frem for dyaderne eller triaderne.

Konflikterne mellem pigerne bliver typisk på det personlige plan, da piger benytter intimitetsstrategier, mens drengenes konflikter ofte bliver imellem grupper, da drengene benytter magtstrategier. Dvs. drengene lægger vægt på gruppesolidariteten, mens piger ser gruppen som et netværk af intime relationer.

Både piger og drenge har regler, men pigernes regler i relationerne er ofte mere forhandlingsmulige og dermed foranderlige, hvilket giver større bevidsthed om eget ansvar for de normer, der gælder. Veninder får større betydning for pigerne, når de kommer i teenagealderen, der sker noget i deres indbyrdes relationsforhold.

For drengenes vedkommende sker der kun lidt i deres indbyrdes relationsforhold, nogle få bliver nære venner, men venskaberne er hele tiden i forhold til en større gruppe.

Drengene har et særligt magthierarki, hvilket sætter balancen i gruppen og dermed også venskaberne. Dvs. de finder gerne sammen med ligesindede – de dominerende i gruppen danner venskaber indbyrdes, mens de mindre dominerende danner venskaber indbyrdes. At være medlem af en gruppe er ofte vigtigere for en dreng i den alder, end at have et venskab med en anden dreng.

Det modsatte er tilfældet for en pige, for hende er det meget vigtigt at have en god veninde med et nært relationsforhold, hvorimod at være medlem af grupper er mindre vigtigt, hvis de har et nært venindeforhold. Pigerne har også magthierarkier, men de udfolder sig oftest i forhold til de små grupper.

Relationerne og status ændrer sig dog hele tiden i både pige og drengegruppen i denne alder. Status og dermed relationer ændres med udviklingen, da de qua udviklingen udforsker andre sider af sig selv, og andre, og derfor skaber nye venskaber.

Drenges udelukkelser er ofte åbenlyse og kontante ved pranks, drillerier, trusler og slåskampe, mens pigernes udelukkelser generelt er mindre åbenlyse og knap så kontante. Dette både fordi pigerne ikke er så kontante og udagerende som drengene. Men også fordi udelukkelserne for drengenes vedkommende er fra en større gruppe, hvor det bliver meget tydeligt, at en dreng udelukkes af et fællesskab, mens udelukkelserne for pigernes vedkommende ofte er fra en dyade eller triade, og udelukkelsen bliver derfor ikke så tydelig, da hun i de fleste tilfælde har mulighed for at vælge andre at være sammen med, og udelukkelsen typisk kun er fra dyaden/triaden.

Pigernes formål med kontakt med andre er intimitet, mens drengenes formål ofte er konkurrence- og magtpræget.

I denne intimitet og smågruppe sammenhold træner pigerne deres socio-emotionelle kontakt – personlige forhold til andre. Pigerne får altså træning i socio-emotionelle færdigheder, som har betydning for personlige forhold, fordi de siger: lad følelserne komme.

Det bliver i samme periode sværere for drengene at kommunikere med pigerne, da de ikke på samme måde træner deres socio-emotionelle kontakter eller færdigheder. De får altså sværere ved intime relationer, hvor følelser er involverede.

Den forskellige generelle adfærd giver sig til udtryk på følgende måder: Drengene er mere udagerende i deres generelle adfærd – fysisk samvær, fysiske konflikter, dominans, konkurrence og magt, og pigerne er indagerende i deres generelle adfærd – intimitet, konflikter på personligt plan og træning af socio-emotionelle kontakter.