Fordi vi kan bruge det når vi diskuterer.

Det som William James benævnte tankestrøm og Lev. Vygotskij det indre sprog, er den proces der opstår, som en strøm fyldt med tanker, følelser, associationer og oplevelser. En del af denne strøm kan udtrykkes ved forskelligeaktioner.

Noget kan verbaliseres, andet kan udtrykkes via kropssproget og noget kan udtrykkes via tonen.

Andet kan ikke udtrykkes, det kan være en følelse som ikke rigtig kan beskrives med ord, eller en oplevelse hvor ordet ikke er nok, eller måske en association som ikke bevidstgøres. Der foregår altså noget som vi ikke får sagt, noget som er svært at definere – bevidst eller ubevidst.

Og det at percipere omverdenen er en del af det, der er så svært at definere.

Vi bruger forskellige sanser når vi perciperer. Nogle har fokus via den visuelle sans, andre via den auditive sans og andre via forståelsen eller følelsen, og andre igen via en kombination af de forskellige sanser.

De forskellige fokus vi har når vi perciperer er vanemæssige. Vi får en association til noget som vi før har set, hørt eller forstået/følt, og derigennem opstår vores perception via et vanemæssigt mønster.

Vi kan altså percipere noget, fordi vi har set noget, eller fordi vi har hørt det blive sagt eller fordi vi ser, hører og dermed forstår eller føler noget, som vi så sammen med vores tidligere erfaringer med samme eller lignende situationer, danner en forståelse eller perception ud fra. Vi forbinder altså det nye med det vi allerede ved og får derved forståelsen/perceptionen.

Forståelsen eller perceptionen er altid person, tids og steds forankret.

Perceptionen er altid vores egen. Vi perciperer via indstilling eller interesse, og det er gennem egen perception, at vi har hele verden. Iflg. William James er perception nemlig tæt forbundet med bevidsthed og tankevirksomhed.

Perception er objekter der forekommer sammen med andre objekter og er dermed aldrig isolerede. Der er flere dimensioner af forståelsen, nogle er forståelser med ord og nogle er ordfrie forståelser.

Perceptionen er nemlig oplevelsen og bearbejdningen af virkeligheden.

Vore perceptioner er altid nye, mens de tanker vi gør os om dem er stærkt påvirkede af vor vanemæssige omgang med verden. Vi perciperer altid med flere sanser, men nogle gange er det visuelle i fokus, andre gange det auditive og andre gange igen det følelsesmæssige.

Men hvad vi så bruge denne viden til?

Vi kan sætte to mennesker til at høre samme oplæg og vi vil højst sandsynligt få to forskellige versioner af oplægget, fordi vi perciperer – vi oplever og bearbejder oplægget ud fra egne personlige vanemæssige oplevelser og associationer.

Og netop den personlige perception af verden er vigtig for os, at være opmærksom på, når vi er i interaktion med andre der ikke er enige med os.

Vi kan nemlig bruge den opmærksomhed, når vi sidder i møder eller til konferencer, til at forstå hvor de andre der sidder til samme møde, der ikke er enige med os, kommer fra. De er ofte ikke ”dumme”, ”modvillige” eller ”uforstående” – de har bare en anden perception af virkeligheden.

Og måske kan man sammen, ved forståelse for hinandens perceptioner, komme til en fælles løsning.