Når vi har interaktion med hinanden, anvender vi både eksplicitte og implicitte udsagn. De eksplicitte udsagn er det, der rent faktisk ytres verbalt, og de implicitte udsagn er det, vi ikke verbaliserer, men det vi samtidig implicerer, dvs. det der ikke siges, men også menes.

Når vi implicerer, overlader vi til modtageren at tolke på det, der ikke siges. Men vi glemmer desværre ofte, at gøre det ud fra et kendskab til modtageren, og derfor opstår der ofte misforståelser – nogle større end andre, og det kan påvirke mødet.

– I interaktionen med voksne, vi kender rigtig godt, har vi forholdsvis god opfattelse af det vi implicerer i vores ytringer.

Sagt med andre ord, er modtagerens opfattelse af afsenderens implicitte tale, ofte indenfor det samme område det er intenderet fra afsenderens side, da taler og modtager har en fælles baggrund, og derfor er indenfor den samme oplevelsesramme.

Vi har dog sjældent fuldstændig forståelse af hinandens ytringer og det fører, oftere end vi tror, til mindre misforståelser, men den overordnede forståelse af hinanden giver alligevel et forbundet møde.

– I interaktionen med voksne vi ikke kender særlig godt, har vi dårligere opfattelse af hinandens implicitte ytringer, da vores baggrunde og oplevelser ofte er vidt forskellige, selvom vi eks. har samme uddannelse, eller sidder i samme afdeling i samme firma.

Dette fordi vi ikke har haft samme oplevelser eller associationer. Med andre ord betyder det at vi ofte ender med et forbigået møde, og ikke et forbundet møde.

– Iflg. udviklingspsykologen Jean Piaget gælder opfattelsen af de implicitte ytringer slet ikke i interaktionen med børn under 12 år, trods et nært kendskab.

Dette på grund af deres stadie i den kognitive udvikling; børn under 12 år er ikke i stand til at kunne drage logiske slutninger ud fra det implicitte.

Deres perception er desuden hæmmet af deres relativt få oplevelser og deres begrænsede muligheder for associationer.

Børnenes kognitive udviklingsstadie gør, at de har svært ved at sammensætte meningen ud fra det, der siges til det, der rent faktisk menes.

Derfor er vores interaktion med børn under 12 år, når vi anvender implicitte ytringer, næsten altid et forbigået møde.

Børnene går altså fra interaktionen med en følelse af, ikke at have forstået fuldt ud hvad den voksne har sagt, og det giver, desværre, god grobund for fantasier om det sagte, som er belastende for barnet – dette sker faktisk også oftere i mødet mellem voksne, end vi tror.