Fordi tankestrømme er individuelle – dine tanker tilhører kun dig.

Vi er alle individuelle mennesker, og kan ikke have samme tanke, for vi er ikke født eller opdraget ens. Vi har ikke set, hørt eller følt det samme livet igennem, og det er derfor ikke muligt at have samme bevidsthed.

Tankestrømmen er vedvarende i enhver bevidsthed – dvs. vi har altid en tankestrøm. Vi har tanker og følelser hele tiden i vågen tilstand – og til dels også i sovende tilstand via drømmene. Vi har det altid på en eller anden måde, vi ser, føler og mærker altid noget, og i vores reflekterende jeg, er det specielt vigtigt at vide, at vores tanker altid går videre, og nye fokus er på vej – vi vil måske se anderledes på ”noget” i morgen for da er vores fokus anderledes.

De tanker der kommer i fokus i vores tankestrømme er det essentielle for vores synspunkter. Mine tanker der er i fokus er altid relevante for mig, men min ægtefælles, mine børns eller vens tanker kan være, og er det ofte, anderledes end mine fordi deres tanker ikke udspringer fra de samme tankestrømme som mine.

Så når jeg får en fantasi om, at mine børn, ægtefælle eller min ven ved hvad jeg ved, og derfor kan have samme tankestrøm fra et ord eller en sætning til min næste tanke på et ord eller en sætning, er det ikke muligt – for han/hun har ikke oplevet, set, hørt eller følt det samme. Og derfor forstår de ikke altid hvad vi siger.

Vi kan gøre noget for at forstå hinanden bedre:

Vi kan bruge det i vores dagligdag ved at skille dig fra mig – mine tanker fra dine tanker, og måske få større forståelse for andre når vi ved at deres tanker ikke er de samme som vores.

Det vigtigste ved tankestrømmen er konklusionen – dvs. det vi når frem til, og dermed de tanker der kommer i fokus i tankestrømmen.

Tankestrømmen ændrer sig hele tiden – vi kan ikke stoppe den, men vi kan ændre tanker i strømmen. Én tanke fører til en anden, så ved at spørge ind til min ægtefælles, vens eller mine børns tanker og dele egne tanker med dem kan vi ”nå hinanden” og måske sammen opnå en fælles base til en ny konklusion.

Vores børn har endnu sværere ved at forstå os fordi de endnu ikke har værktøjerne:

Når vi taler med vores børn er det derfor vigtigt at vide, at børn ikke ved alt det implicitte ”vi siger”, og de behøver yderligere viden for at kunne forstå hvad vi mener. Børn lærer stadig om verden, så der vil alt andet lige være mindre implicit i deres verden. Men selvom vi voksne har en større implicit verden, betyder det stadig, at min implicitte verden kun er min.

Derfor forstår børn os ikke altid, og det er vigtigt at tjekke af hos dem, hvad de har forstået – dvs. bede dem med egne ord at ”gentage” hvad vi har sagt, for tit er det hele ikke med. Og det er ofte, fordi vi implicit kobler noget vi siger, til en viden vi har, som de ikke har– fordi de ikke har levet så længe, og ikke har oplevet så meget.

At leve i nuet, som børn gør, betyder at fokus hele tiden ændres. Dvs. børn og deres tanker i nuet gør at de følger tankestrømmen, hvor tanker og dermed fokus automatisk ændres. Denne viden kan give os som forældre en bedre forståelse for vores børns forglemmelser og uovervejede handlinger – der i virkeligheden ofte handler om at følge tankestrømmen. Børn begynder først at percipere følger af egne handlinger når de er 12-15 år, hvilket gør at de først dèr begynder at leve i både fortiden, nutiden og fremtiden.