Drengene sakker bagud i grundskolen, men både vi forældre og børnenes lærere, har en af nøglerne til at få vores sønner fagligt mere med i grundskolen.

De sidste mange år er det nemlig gået den forkerte vej for drengene når vi taler karakterer i grundskolen, og det kan der være flere årsager til. Men vi voksne har en af nøglerne til bedre karakterer hos drengene.

Det er faktisk blevet sådan, at vi forældre ikke har samme samtaletid med vores sønner, som vi har med vores døtre, og det kan koste på den lange bane. Vi forældre er nemlig generelt af den holdning, at piger kan sidde stille og have lange samtaler om alt, mens drenge har meget sværere ved at sidde stille og holde fokus på en ting, og derfor kan de heller ikke have lange samtaler.

Men netop fordi vi opgiver at sætte os ned og have lange samtaler om livet med vores sønner, kan det faktisk betyde, at de ikke får den nødvendige grundviden og interesse om verden og livet – et basisgrundlag der hjælper dem til at få større interesse og nysgerrighed for undervisningen, og dermed større koncentration ift. undervisningen i grundskolen.

Dette basisgrundlag får pigerne nemlig i et langt større omfang, gennem de lange samtaler vi har med dem.

Lærerne forventer heller ikke samme tilgang fra drengene som fra pigerne – for drengene kan jo ikke sidde stille som pigerne, og kan ikke koncentrere sig som pigerne – de er, ifølge både forældre og lærere,  mere til at koncentrere sig om fysiske ting såsom sport og spil. Men denne opfattelse er også med til, at lærerne ser gennem fingrene med drengenes manglende koncentration i timen, hvilket kan betyde, at de indirekte ekskluderer drengene ift. læringen, fordi forventningen er, at drengene ikke kan koncentrere sig i længere tid.

Men hvis vi ser bare 100 år tilbage, så var det primært mænd der tog højere uddannelser, og det var primært drengene vi forventede klarede sig godt i skolen langt op i 1900 tallet – hvilket de også gjorde.

Det var også primært drengene vi gav viden til i familien, det var drengene der blev talt til når der blev uddelt viden fra forældrene, og drengene der blev sat forrest når der skulle fortælles. Det var der også en god grund til, for det var dem vi forventede fik høje uddannelser, og gik ud og tjente flest penge, så det var dem vi satte vores lid til.

Hvad kan vi forældre gøre?

Så måske det er på tide, at vi forældre vender blikket indad og giver drengene en mulighed for at opnå en større grundviden inden de starter i skole, ved at tage lange samtaler om livet og verden. Denne grundviden kan nemlig inspirere til en nysgerrighed ift. undervisningen. Og det gør ikke noget at de kaster sig rundt i sofaen samtidig, for så længe det vi siger er interessant, så kan drenge faktisk også multitaske og høre hvad vi siger, samtidig med at de øver kolbøtter. Og måske de også med tiden lærer at mestre at sidde stille, når vi fortæller spændende historier fra virkeligheden om forskellige forfattere, kunstnere eller forskere. Og så opsluges de måske i skolen, af alt det de kan lære videre, hvis ellers vi har åbnet for alt det spændende, der både findes og har fandtes i verden.

Hvad kan lærerne gøre?

Og måske det er på tide, at lærerne sætter højere forventninger, og dermed også krav til koncentrationsevnen hos drengene.

Og det er muligt at tænke alternativt når koncentrationen alligevel ikke helt kan holdes hos drengene.

Den sovjetiske psykolog Lev. Vygotsky, hvis teorier stadig bruges i dag indenfor udviklingspsykologien og pædagogikken, mente at læring, der er tilrettelagt på den rigtige måde, sætte processer i gang, der fører til udvikling.

En strategi som min datters matematiklærer brugte, når drengene begyndte at miste koncentrationen, var at sende klassen ud på en lille løberunde om skolen, der heldigvis ikke var så stor. De tre minutter det tog, var til gengæld godt givet ud – både for pigerne og drengenes vedkommende. Hvorfor? Fordi, selvom pigerne ikke fik krudt i røven undervejs i undervisningen, så blev undervisningen, efter løbeturen, ikke stoppet på grund af uro mange gange derefter – der var ro så alle kunne høre undervisningen – og få noget ud af den.